|
Så er det snart Pinse, og dermed brug for lidt hjælp ved B1921's Pinsecup.
Der skal bruges 2 m/k med hund på følgende tidspunkter:
Fre. 25 maj - kl.19.00 – kl.24.00
Lø. 26 maj - kl.14.00 – kl.22.00
Søn. 27 maj- kl.14.00- kl.22.00
Tilmelding til undertegnede snarest :-)
Hilsen formanden
Nyt fra Bestyrelsen april 2012
Ved det seneste ex. ordinære rep. møde i hovedklubben blev der uddelt et nyt sæt etiske regler for Schæferhundeklubben. Disse nye regler vil blive hængt op i klubhuset.
Lokalt set har vi udarbejdet et nyt sæt ”plads”- regler som gælder for alle der træner i Kreds 41. Disse regler bliver også hængt op i klubhuset.
Der er i bestyrelsen og trænerstaben enighed om at selvtræning på pladsen ved klubhuset kun foregår efter kl. 12 om lørdagen.
Der bliver indrettet et børneaktivitetsrum i det nye klubhus. Aktivitetsrummet vil være under opsyn.
Vi har fået et sæt kæder til hunde som kan købes billigt i klubhuset.
I forbindelse med det kommunale arrangement ”Aktiv Sommer” står Schæferklubben for et ÅBENT HUS – ARRANGEMENT, med fokus på rally-træning.
REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDET
Repræsentantskabet blev budt velkommen af Landsformanden og Poul håbede på at det gode vejr udenfor også ville præge debatten indendørs, om det var dette håb, eller at der var lagt en folder med "Etiske retningslinjer" for Schæferhundeklubben for Danmark til hver deltager, der spillede ind er uvist. Men, tonen i debatterne var i år, mærkbart forbedret og ikke den tilsmudsning af personer som tidligere, der blev debatteret person/hunde sager men i en tone der var til at holde ud :-) Referat kommer på hovedklubben's hjemmeside, så vil ikke uddybe mødet særlig meget, dog vil jeg meddele at forslag fra det gamle HB om helt at afskaffe kreds tilskud, blev trukket og istedet blev ændringsforslag fra Per Christiansen (nyt medlem af HB) vedtaget, det betyder at kredstilskuddet udgør 100,-kr af kontingentet for medlemmer og 50,-kr, for familie/ungdom og pensionist medlemmer, desuden blev HB pålagt at arbejde videre med evt. salg af "Hundehuset" i Haarby. Klubben har store økonomiske udfordringer, så set i det lys var vi fra kreds 41 enige i disse tiltag. Valgene blev som nedenstående og håber at de nu får en chance i ro og fred, til at få styr på økonomien, ro i klubben og styr på sekretariatet :-)
HB Landsformand Poul Meineche Næstformand Fritz Bennedbæk Sekretær Per Christiansen Bestyrelsesmedlem Sanne Lund AR Formand Rene Jørgensen BHR Formand Per Svoldgaard Suppleanter 1. Hans Olsen 2. Karin Christtiansen
AVLSRÅDET Formand Rene Jørgensen AR Medlem Michael Lumby AR Medlem Aase Jensen AR Medlem Susanne Karlsen AR Medlem Ole Sarbæk AR Medlem Jan Kvist Suppleanter 1. Poul Granslev 2. Kai Mortensen
BRUGSHUNDERÅDET Formand Per Svoldgaard BHR Medlem Vivi Gilsager BHR Medlem Rene Otkjær Kristensen BHR Medlem Michael Bandenhoff BHR Medlem Poul Henrik Pedersen BHR Medlem Erik Ahrends Suppleanter 1. Helen Gragh 2. Karin Jørgensen
Hilsen formanden
Klikker-kursus
Hermed indbydelse til 2 dages klikkerkursus i Kreds 41.
- kursusdag er søndag den 22/4-12 og 2. dag lørdag den 28/4-12, begge dage fra kl. 09.00-15.00.
Pris 300,00 kr. inkl. morgenmad og frokost begge dage.
Kursus afholdes i klubhus og på vores træningsplads, sportræning aflyses den 22/4-12 og alle hold på pladsen aflyses den 28/4-12.
Max. antal deltagere 20 HF
Bindende tilmelding til Lars P. Christensen, på facebook, opslag i klubhuset eller via mail til kreds41@schæferhund.dk senest den 15/4-12.
Oplæg fra Henriette:
Brug af klikker i hundetræning, er de seneste år blevet så populært, at man stort set ikke kan nærme sig en træningsplads uden at høre ”klik” ”klik” fra alle mulige vinkler. Og hvad er det så lige, at den plastikdims med metalpladen kan?
Når hunde lærer, sker det ved at de konstant afkoder deres omgivelser. De forsøger hele tiden at finde ud af hvilke handlinger der medfører den største ”bonus”, og dermed bedst kan betale sig. Når vi træner hund, prøver vi at styre denne bonus, så vi giver den til hunden, når den gør noget vi gerne vil have. Et eksempel kan være at hvalpen kommer hen til os, og vi giver den en godbid, en bold eller andet den synes er sjovt.
En handling der udløser noget godt, har stor sandsynlighed, for at blive gentaget i andre lignende situationer.
Jo hurtigere hunden kobler at lige netop ”den handling” (f.eks sit) medfører en bonus (f.eks en godbid), desto hurtigere lærer den at ”sit” betaler sig.
Klikkeren i sig selv har ingen værdi. Men ved systematisk at koble den til ”noget fantastisk er på vej” bliver den et signal til hunden om at ”nu kommer bonus”.
På den måde kan man meget mere præcist end ved brug af bold eller godbid, give hunden information om hvilken øvelse, eller hvilken detalje i en øvelse der udløser bonus.
Dette kursus henvender sig til dem der gerne vil lære at bruge klikkeren i træningen af deres hund.
For begyndere vil vi starte med at introducere klikkeren, og bruge den i basis øvelser, som kontakt, sit, dæk, plads mv.
For øvede eller rutinerede hundeførere, vil vi gennemgå brug af klikkeren i mere sammensatte øvelser som f.eks apportering eller bidearbejde.
Kurset vil omfatte både teori og praktiske øvelser. Er der kursister uden hund, vil ”demo-hunde” kunne udlånes.
Jeg glæder mig til at være med når ”det slår klik” for jer J
Mvh. Henriette Marqvorsen
Hermed indbydes til foredrag "Stress og indlæring" ved Henriette Medom Marqvorsen Mandag den 19. marts kl.19.00 i klubhuset Pris 20 kr. inkl. kaffe og kage ad libitum :-) Tilmelding nødvendig af hensyn til kaffe brygning og bagning af kage til undertegnede senest den 17/3-12 mvh Formanden
Beretning 2011
Et år er igen fløjet af sted og tiden er inde til at fortælle lidt om året der gik i kreds 41.
Tilbage i januar godkendte kommunen vores flytning og vi begyndte at planlægge.. alt lige fra at tegne nyt klubhus, kigge på selvbyg/medbyg havde tømrermestre ude og give tilbud og meget mere… det endte som bekendt med denne pavillion som jeg er sikker på at vi bliver glade for.
Vi opfordrede til at sende billeder og små historier til vores kredsblad, dette skete ikke og vi valgte derfor at nedlægge udgivelser af bladet og nøjes med vores hjemmeside.
Et kursus i feltsøg med stor tilslutning, viste sig så at være et klikkerkursus i både spor/lydighed og c-arb. Men tror ikke deltagerne blev kede af det….
Vi indkaldte til medlemsmøde vedr. vores flytning og forespurgte på dette møde om hvem der ku hjælpe med at fælde træer rydde arealet m.m., der blev meldt ind på opgaverne og vi følte os klar til det, selvom fremmødet ku ha været større… Vi fik dog med hjælp fra mange ( og stor tak til dem) ryddet arealet inden uge 19 hvor vores nye klubhus ankom meget tidligt en torsdag morgen….
Vi fik også gået vagt på Dølle og selvom vi var lidt færre end i 2010, fik vi ros for vores indsats.
I bestyrelsen blev vi undervist af konsulent Kim Bjelstrand fra DBU, således at vi ku blive endnu bedre end vi var.. og vi var rigtig gode til at tage imod undervisningen, hvor vi stort set var fuldtallige til hver undervisningsaften… at vi så ikke helt har efterlevet vores visioner er en anden sag… er dog ikke i tvivl om at vi alle i bestyrelsen har lært noget af de mange timer vi tilbragte sammen med Kim fra DBU.
Vores klubhus havde ikke stået ret længe førend det blev udsat for hærværk/ildspåsættelse og vi frygtede at det ville fortsætte.. det var dog heldigvis første og sidste gang.
Camping chefen var heller ikke længe om at klage, men kommunen fastholder at vi skal ligge her og det er så det vi forholder os til, indtil videre, vil dog opfordre alle til at vise hensyn overfor campingen’s gæster, især når vi træner c-arbejde.
Pinsecuppen i B1921, betyder aflysning af en træningsdag men også indtægter fra vagt på denne, så det kan vi godt leve med, de er meget glade for vores hjælp og tror det fortsætter i mange år ligesom Dølle.
Henover sommeren blev der uro i hovedklubben og jeg og Tommy var til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i august, hvor vi fik valgt ny formand efter noget ståhej… der er desværre igen uro og vi forventer igen et repræsentantskabsmøde med mudder kast og ikke særlig megen snak om schæferhund…
Apropos snak om schæferhund.. så kunne vi i efteråret glæde os over, at mange bestod FP og til det efterfølgende kredsmesterskab var der også stor deltagelse, så jeres flid på træningsbanen skaber resultater til sidst og jeg håber på både klubbens og egne vegne at vi her i 2012 kan kåre IPO klubmestre og måske endda SPH 1 mester.
Nyt prøveprogram er trådt i kraft herfra den 1.1.12 og ændringerne er efter min mening ganske fornuftige, færdselsdelen er udvidet væsentligt, der formentlig gør at vi for hunde frem til brugsprøver som er sociale og ikke kun program indlærte schæferhunde.
På udstillings siden har der også været en fremgang og flere er begyndt at deltage på skuer rundt omkring på sjælland, hvilket glæder mig meget og i Danmarks hund konkurrencen er vi så heldige at have 3. pladsen i året’s hele hund under 18 mdr. her i kredsen, stort tillykke til Tommy og Rex J
Det var sådan set ordene herfra, dog vil jeg lige til slut, takke alle trænere og figuranter , samt bestyrelsen for godt samarbejde i 2011 og det har været et år med store udfordringer vedr. flytningen og herunder økonomien som Vagn kommer ind på under regnskabet.
Alligevel har vi formået at bibeholde en rigtig god fungerende bestyrelse, og ved at det ikke er, uenigheder eller uro der gør at Camilla og Annie ikke fortsætter, stor hjertelig tak til jer begge for den tid I har lagt i kreds regi.
Håber at den/de nye der bliver valgt ind, påtager sig opgaven med glæde og lyst til at give klubben deres hjælp.
Og til alle medlemmer af kreds 41, tak for endnu et spændende og udfordrende år
Formand, kreds 41
Lars P. Christensen
NATLØB
Kredsen afholder natløb d. 24/2 kl 18 med afgang fra klubhuset. Natløb er som et postløb med hunde efter mørkets frembrud. Alle kan deltage uanset hold, hundens alder eller træningsfremskridt. Det er tilladt at tage familien med på natløbet, så meld jer til senest d. 17/2 og få en sjov aften. Natløbet sluttes af med lidt godt til ganen og uddeling af vandrepokal.
Opslag hænger i klubhuset med yderligere informationer og tilmeldingsseddel. Er der spørgsmål kontakt venligst natløbsarrangørerne Alette Høy og Annie Skarsø.
PS. Det er tilladt at BESTIKKE posterne med f.eks søde sager og kaffe - husk nok til alle :o)
NYT FRA BESTYRELSEN. JANUAR 2012
NYT PRØVEPROGRAM:
Nyt Prøveprogam er udkommet og træder i kraft pr. 1. jan. 2012. Kan købes i schæferhundeklubben
GENERALFORSSAMLING D. 6. FEBRUAR:
Vagn, Tommy og Henrik er på valg. Alle tre genopstiller.
Camilla stopper midt i sin valgperiode, der skal derfor vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 1 bestyrelsesmedlem for 1 år. Annie ønsker ikke at stille op som suppleant. Kirsten stiller igen op.
CAMPINGPLADSEN OG CAMPINGRÅDET KLAGER STADIG OVER STØJ NÅR VI TRÆNER:
Klagerne handler bl.a. gøende hunde, der venter i bilerne. Kommunen afviser klagerne, og vi henstiller at der tages videst muligt hensyn.
Frugtfestival 2012:
Sydhavsøernes Frugtfestival vil gerne igen i 2012 hyre Schæferhundeklubben Kreds 41 Nykøbing F. til at gå hundevagt om natten på festivalen. Datoerne fredag nat d. 14 sept. og lørdag nat d. 15 sept. nogenlunde samme tider som i år.
De takker for en fin indsats i år, og ønsker alle hunde og hundefører en dejlig jul og et godt år i 2012!
Vel mødt i det nye år:
Der er indskrivning til den nye sæson lørdag d. 14. jan fra kl. 10 - 12 i klubhuset, Indtil da er der selvtræning torsdage kl 16, og ligeledes er der c-træning om mandagen til sædvanlig tid.
INDBERETNING TIL HOVEDKLUBBEN
Husk at indberette jeres beståede prøver og deltagelse på skuer/hvalpeshow på hovedklubben's hjemmeside under fanen "Danmarks hund". Det er til stor gavn for kredsen, uanset om hver enkelt af jer kun har et resultat at indberette, da vi samlet set vil få et godt resultat.
På forhånd tak
Formanden
|